Seksuelt samvær og nærhed på trods af smerter

Skrevet af Sano

Smerter i led og muskler kan være en udfordring, når du oplever behov for nærhed og intimitet med en partner. Der er mange måder at indrette sig på i parforholdet eller singletilværelsen med kroniske smerter, og det er op til dig og din partner at finde ud af, hvad I trives med. Nogle fravælger seksuelt samvær, mens det for andre er en positiv udfordring at bevare intimiteten, fordi det kan give tryghed og nærhed i relationen til et andet menneske.

Andre oplever store udfordringer i det seksuelle samvær af forskellige årsager, fx på grund af smerter og træthed, bivirkninger ved medicinsk behandling, lavt selvværd og nedsat lyst. 


Her er nogle råd til, hvad du selv kan gøre:

  • Regelmæssig, let motion kan mindske trætheden og øge selvværdet
  • Tal åbent om hvordan du har det
  • Planlæg og prioriter dagens aktiviteter
  • Udnyt det tidspunkt på dagen hvor du er mindst træt eller påvirket af smerter
  • Hold fokus på de ting du kan i stedet for begrænsningerne
  • Planlæg indtagelsen af din smertestillende medicin 
  • Vælg stillinger hvor du kan slappe af - find inspiration på Gigtforeningens hjemmeside.

Denne artikel er blot en appetitvækker, og har du lyst til og behov for at uddybe indholdet, er du mere end velkommen til at kontakte din behandler på Sano.

Referencer:

Carlsson, P. & Frølich, S. "Smerte og seksualitet. "i: "Hjerne og seksualitet", Munksgaard, København 1997

Gigtforeningens hjemmeside www.gigtforeningen.dk

Vidste du...
.. at dagslys på huden danner D-vitamin, som styrker knoglerne og modvirker træthed.