Fysisk aktivitet og kroniske smerter

Skrevet af Sano

Hvis bevægelse medfører forværring af smerterne, er det ikke ukendt, at man bliver bange for at bevæge sig, selvom det er konstateret, at aktiviteten ikke kan skade kroppen. Det er baggrunden for, at en del af de mennesker, der har kroniske smerter, bevæger sig mindre end det er hensigtsmæssigt. Desværre medfører mindre bevægelse ofte ikke den smertelindring, som man har til hensigt - måske snarere tværtimod. Oplever du, at træningsprogrammet, du har fået udarbejdet giver dig smerter, så kontakt din fysioterapeut på Sano for en samtale.

De fleste mennesker med kroniske smerter oplever, at smerterne er svære at kontrollere; at smerterne lever deres eget liv. Det er én af årsagerne til, at man råder mennesker med kroniske smerter til at opretholde et vist aktivitetsniveau.


Passivitet og isolation er smerteforstærkende. Jo mere du tænker på, hvor ondt det gør, jo mere ondt gør det! Derfor er det vigtigt at få brudt den onde cirkel og selv tage ansvaret, så du som smertepatient bestemmer over smerterne og ikke omvendt.

Kontakt Sanos sygeplejersker eller fysioterapeuter for at få hjælp og fokus på dine smerter i forbindelse med motion. 

Vidste du...
.. at du ikke skal veje dig for tit, da din vægt kan svinge meget fra dag til dag – én gang om ugen er bedst.