Smerter og omgivelserne

Skrevet af Sano

Når smerter bliver kroniske, er kroppen i alarmberedskab og på overarbejde. At leve med kroniske smerter påvirker dig mange facetter af dit liv og kan vanskeliggøre det, du har lyst til. På sigt kan det medføre en følelse af, at du ikke får det ud af livet, som du ønsker og drømmer om. Det påvirker også dine nærmeste og jeres dagligdag, og det er vigtigt at få en dialog åbnet omkring det. Sygeplejersken på Sano kan hjælpe jer til fælles samtaler, eller hun kan rådgive dig med at håndtere smerterne og åbne op for dialogen med de nærmeste.

Den onde cirkel

Smertens onde cirkler illustrerer, hvordan fysiske, psykiske og sociale dimensioner kan påvirke din smerteoplevelse negativt. Sker det, kan dine smerter forstærkes yderligere, hvilket igen kan påvirke de førnævnte dimensioner. Sådan risikerer du at blive fanget og fastholdt i en ond cirkel.


Dine nærmeste skal involveres

Prøv at deltage i ting i stedet for at vælge dem helt fra. Så holder du fast i det sociale netværk og de ting, der gør dig glad samtidig med, at du bryder den onde smertecirkel.


Sundhedssystemet

Tal med en professionel, hvis du bliver påvirket af dine smerter i høj grad. Gå i dialog og tænk at du er eksperten i dine smerter.

Prøv at sætte ord på typen af smerten. Er den brændende, stikkende, prikkende, murrende eller noget helt andet? Hvornår er smerten værst? Hvilke aktiviteter forværrer? Hvordan kan du afhjælpe det selv ? 

Vidste du...
.. at du bedre styrer din sult med en fast rytme for, hvornår du står op og går i seng.