Hverdagens aktiviteter og udfordringer

Skrevet af Sano

Oplever du nedsat kraft, bevægelse og udholdenhed i hænder, nakke og ryg eller andre problematikker, vil det ofte have betydning for din udførelse af daglige gøremål i hverdagen. Det er forskelligt fra person til person, hvad der opfattes som udfordringer. Det er ligeledes individuelt, hvilken løsning der passer dig. Nogle gange kan hjælpemidler assistere dig, og i andre situationer er det nye teknikker, der skal til. Neden for har vi nævnt nogle af de områder, du kan lære nye metoder at udføre dine daglige gøremål på, som vil være på en mere hensigtsmæssig måde for din krop. 


Arbejdshøjder

Det kan være relevant for dig, der har rygsmerter at få opmærksomhed på arbejdshøjder på for eksempel arbejdsbordet, når du hænger vasketøj op eller ved køkkenbordet, fx ved at sætte din røreskål ned i vasken, når du ælter dej til boller.


Planlæg

Vil du gerne holde de sociale kontakter ved lige, så kan en invitation til eftermiddagskaffe være nemmere end en aftensmadsseance. Vælg det tidspunkt på dagen hvor din krop er mest frisk. Hav forberedt tilbehøret til kaffen dagen før eller tag noget op af fryseren.


Lav byttehandler

Byd ind med det du kan. Tilbyd eks. at stille frokosten frem mens din ægtefælle skifter sengetøj.


Opdel aktiviteten

Prøv at opdele aktiviteten ved måske at holde en kort pause eller variere, hvad du skal udføre af opgaver. Variér ved at skrælle nogle gulerødder, bagefter røre fars sammen og måske vende tilbage og skære gulerødderne i stykker. Du arbejder med forskellige muskelgrupper og bliver ikke træt så hurtigt.

Kontakt din ergoterapeut på Sano for at få opfrisket rådene eller en samtale om nye opstået behov . 

Vidste du...
.. at du skal sove i mindst 7½ timer hver nat for at være rigtig frisk om dagen.