Prioritering giver overblik og overskud

Af Mobile Fitness

Prioriter dine opgaver

Gennemgå dine opgaver og skriv dem ned. Gå derefter punkterne igennem enkeltvis og sæt dem op i en prioriteret orden. Her er du nødt til både at lytte til din fornuft og dine lyster, din krops signaler, din hjerne og dit hjerte. Stil dig selv spørgsmål som:

  1. Hvad er vigtigt her og nu for, at jeg kan komme igennem dagene?
  2. Hvad kan jeg vente med at klare til i morgen?
  3. Hvad skal jeg nå, inden ugen er omme?


Syv dage ad gangen

Start med at tænke over de næste syv dage. Hvad skal du nå for at komme gennem ugen, sådan som den ser ud lige her og nu? Lav dernæst en liste over, hvad du gerne vil nå i de næste syv dage.

Kalenderen er ofte en overset hjælp, der kan give dig mere overskud i hverdagen. Det er simpelthen, fordi den giver dig overblik over din tid.

De fleste kender kalenderen som en lille bog med datoer og tidspunkter, der følger dig i tykt og tyndt. Men det er de færreste, der udnytter kalenderens potentiale fuldt ud. En kalender kan nemlig give dig overblik over din tid og gøre det nemmere at overskue hverdagen. Så kan du få tid og overskud til at nå mere hver dag.

Nu er du klar til at skrive det hele i kalenderen. Og så vil du sikkert hurtigt se, at der er en masse huller, som du kan bruge på andre ting. Det er en lettelse for de fleste at se, at det der fylder så meget i sindet, i virkeligheden ikke fylder så meget i kalenderen.


Digital kalender

Ved at bruge en digital kalender kan du dele den med hele familien, og I kan følge med i hinandens opgaver. Det er en nem og smart løsning, og på den måde kan du få mest muligt ud af hver uge.

Der findes også forskellige kalender-apps, som du kan downloade og på den måde gemme dine aftaler i telefonen. 

Tal med personalet på Sano om prioritering af dine opgaver, træning og sociale liv m.m.


Referencer:

"Kom af med din stress" af Birgitte Nymann 2007

Vidste du...
.. at den tid du bruger på motion og din sundhed nu, vil du få mangfoldigt tilbage i form af mere energi større velvære, og mindre sygdomsrisiko.