Arbejdsstillinger

Skrevet af Sano

Kroppen er skabt til at være i bevægelse. I nogle erhverv bliver kroppen udsat for mere eller mindre belastning enten i form af hårdt belastende arbejde med fx tunge løft som flyttemand, gartner eller smed. Andre typer erhverv er præget af løft og bevægelser af lette ting med udført med de samme bevægelser hele dagen, de såkaldte ensidige gentagende bevægelser, fx i frisørfaget, ved skærmarbejde med mus eller montagearbejde.

Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger er blandt andet arbejde med foroverbøjet ryg, med vrid i ryggen, med løftede arme eller hvis du ligger på knæ, mens du arbejder.

 Arbejde i belastede arbejdsstillinger og -bevægelser betyder, at der er risiko for smerter i muskler og sener samt fysisk nedslidning på længere sigt. Øget tidspres og højt tempo samt lille indflydelse på afholdelse af pause kan påvirke din krop. 

Det er individuelt, hvordan kroppen reagerer på bevægelserne. Nogle oplever ingen nedslidning, mens andre får gener efter en kort periode.

Kontakt din ergoterapeut på Sano for at få et tilbud på arbejdspladsvurdering eller en samtale omkring din arbejdspladsindretning.

Gode råd:

  • Prøv at undgå eller begrænse uhensigtsmæssige arbejdsbevægelser.
  • Hav nok plads omkring dig og dit arbejdsområde.
  • Variér dine arbejdsstillinger og arbejdsopgaver.
  • Planlæg dagen. 
  • Beskriv for din leder eller arbejdsmiljørepræsentant hvordan du ser, at din arbejdsplads kan blive forbedret.
  • Tal med din arbejdsmiljøkonsulent, en ergonomisk konsulent eller Sanos ergoterapeuter. 
  • Hold pauser.
  • Hold kroppen aktiv med tilpassede øvelser.


Referencer:

"arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær", AT-vejledning  D3.4., 2005 Arbejdstilsynet  

Vidste du...
.. at naturen har en positiv effekt på helbredet. Fx er det bevist, at patienter, der har en værelsesudsigt med natur frem for udsigt til en murstensvæg, heler bedre efter en operation og rapporterer bedre humør.