Spørgsmål om rygning

Skrevet af: Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk

Få svarene på de mest stillede spørgsmål om rygning herunder.

Kan det altid betale sig at stoppe?

Svaret er ja. Mange tror fejlagtigt, at hvis man har røget i mange år, så kan det ikke betale sig at stoppe. Sandheden er, at et rygestop altid vil forbedre dit helbred.

Nogle helbredsfordele viser sig allerede efter få timer som røgfri, mens andre viser sig i det lange løb. Du får hurtigt mere energi, bedre vejrtrækning, og du vinder flere leveår, også selv om du er over 60 år, når du stopper. Et rygestop kan altid betale sig.


Er der nogen pointe i at stoppe, hvis man i stedet bliver afhængig af nikotinerstatning?

Nikotinen i tobakken er det stof, som skaber fysisk afhængighed. Hvis du tager nikotin i stedet for at ryge tobak, vil din krop stadig opleve en trang til at få stoffet. Nikotin er et giftstof. Det er vanedannende, og det anbefales, at du højst anvender nikotinprodukter et halvt år efter dit rygestop.

Det er rigtigt, at din afhængighed af tobak kan blive til en afhængighed af andre nikotinprodukter. Men selv langtidsbrug af nikotinprodukter er langt mindre sundhedsskadelig end rygning.


Hvordan kommer jeg bedst i gang med mit rygestop?

Sæt en stopdato og øv dig i at tænke over dit kommende rygestop. Beslut dig om du vil bruge nikotinerstatning og smid smøgerne ud. Sæt dig korte og overskuelige mål, fx for en dag eller en uge.

Det er vigtigt, at du er godt forberedt. Tænk over, hvad du vil gøre i stedet for at ryge og tænk over, hvad du kan møde af udfordringer.

Find en person, du kan involvere - enten en nærtstående eller en professionel, fx på apoteket eller i kommunen.

Glæd dig til at blive røgfri - og se rygestoppet som en overgang, du skal igennem på vejen til et røgfrit liv. For nogle er det ikke så svært, som de havde troet.


Hvornår har man ikke længere rygetrang?

De første reaktioner på et rygestop kan hos nogle være kraftige. De forsvinder typisk, når du har været røgfri et par uger. Rygetrangen kan i begyndelsen opleves som stærk. Mange føler uro, rastløshed eller koncentrationsproblemer, der minder lidt om influenza. Nogle oplever hoste, svimmelhed og søvnforstyrrelser.

Lysten til rygning kommer i bølger af 3-7 minutter og er stærkest i starten af rygestoppet. Efter 2-3 uger vil de fysiske abstinenser stilne af. Efter ca. 3 måneder er der meget stor sandsynlighed for, at man bliver ved med at være eksryger.


Er der sammenhæng mellem rygestop og vægt?

Ja, det er der. Rygere, som har røget i mange år, vejer i gennemsnit 2-4 kg mindre end ikke-rygere. Man tager typisk 2-4 kg på i forbindelse med et rygestop. Når du stopper med at ryge, vil du derfor genvinde din naturlige vægt. Det er den vægt, du ville have haft, hvis du aldrig havde røget.

Sammenhængen mellem rygning og vægt ses mest hos personer over 40 år. Hos yngre har rygning minimal eller ingen effekt på vægten. Rygning fører ikke til et egentligt vægttab, men det undertrykker den vægtstigning, som ellers naturligt forekommer med alderen. En større vægtstigning kan også komme, hvis du begynder at spise flere søde sager end før - i stedet for at ryge.

Hvornår mærker kroppen forbedringer efter rygestop?

Du får helbredsgevinster omgående - og længe efter.

Minutter efter:
- 20 minutter: Dit blodtryk og din puls normaliseres, og blodcirkulationen øges.
- 8 timer: Indholdet af kulilte i dit blod er nu halveret, og din kondition er forbedret.

Døgn efter:
- 1 døgn: Dit blodtryk og din puls normaliseres.
- 2 døgn: Risikoen for blodpropper er mindsket. Kulilten i blodet er forsvundet, og din lugte- og smagssans nærmer sig det normale. Der kommer mere blod til huden, og du vil have bedre varme i fingre og tæer. Lungerne begynder at rense sig - det kan give hoste.
- 3 døgn: Bronkierne begynder at slappe af, og din vejrtrækning bliver bedre.

Uger efter:
- 2-12 uger: Kredsløbet forbedres gradvist, og dine lunger vil være bedre til at bekæmpe infektioner. Hosten og åndenøden forsvinder.

Måneder efter:
- 3-9 måneder: Huden ældes nu kun i normalt tempo (hos rygere går det ekstra hurtigt). Du vil opleve mindre hoste, og vejrtrækningen forbedres med 10%. Frugtbarheden er forbedret efter 3-9 måneder.

År efter:
- 1-2 år: Risikoen for blodpropper er halveret. 
- 5-10 år: Risikoen for blodpropper er den samme som for personer, der aldrig har røget.
- 10 år: Risikoen for lungekræft er halveret.
- 15 år: Risikoen for at få lungekræft er næsten den samme som for personer, der aldrig har røget.


Festryger - er det muligt?

Nej. Mange rygere drømmer om, at de kan nøjes med at ryge til fester i stedet for at stoppe helt. Men for de fleste rygere kan dette ikke lade sig gøre i praksis.

9 ud af 10 eksrygere, som forsøger sig med festrygning, bliver efter kort tid fuldtidsrygere igen. Det skyldes, at kroppen, selv efter lang pause, vil 'kræve' nikotin i de mængder, som den tidligere har fået. Man kan ikke fastsætte en nedre grænse for, at rygning er ufarligt. Hver eneste cigaret skader dig.


Er pibe, cerut og cigar lige så skadelige som cigaretter?

Ja. Al tobaksrygning er sundhedsskadelig. Forskellen mellem cigaretter og andre tobaksprodukter er især, at man sjældent inhalerer røgen fra de andre produkter. Derfor har man mindre risiko for at få lungekræft og andre lungesygdomme.

Til gengæld er risikoen for kræft i mund og svælg lidt større. Risikoen for hjertesygdom er lige stor, uanset hvad man ryger.

Vidste du...
.. at hvert år dør knap 14.000 danskere som følge af deres rygning - flere end 1000 om måneden.