Mæthed - hvad er det?

Skrevet af: Cand.scient Per Mikkelsen og professor Arne Astrup, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

Mæthed er ikke det modsatte af sult. Mæthed er den gradvise fornemmelse af tilfredsstillelse, der indtræder ved indtagelse af et måltid. Mæthed kan opdeles i forskellige faser, der bliver påvirket af forskellige fysiologiske faktorer.

Her er et frokostmåltid og perioden herefter frem til aftensmaden brugt som eksempel.


Indtrædende mæthed

Klokken er 12, man er sulten og sætter sig ved frokostbordet. Efterhånden som man spiser, forsvinder sultfornemmelsen, og bliver man mere og mere mæt, og på et tidspunkt føler man sig så mæt, at man holder op med at spise.

Denne proces kaldes indtrædende mæthed. Den indtrædende mæthed bliver påvirket af udspilning af mavesækken, hvorved der bliver sendt signaler op til hjernens mæthedscenter. Udskillelse af mave-tarm-hormoner, øgning af blodsukker og insulin, smag og tygning påvirker også den indtrædende mæthed.


Tidlig mæthedsfase

Herefter går man ind i den tidlige mæthedsfase, det vil sige den første times tid efter måltidet, hvor hovedparten af de indtagne næringsstoffer (simple kulhydrater) er optaget til blodet, mens hovedparten af fedt, protein endnu ikke er optaget i blodet.

Denne fase er også påvirket af mave-tarm-hormoner, især hormonet cholecystokinin, der bliver produceret i tolvfingertarmen, når der kommer mad derned. Cholecystokinin er et mæthedshormon, der bombarderer hjernen med mæthedssignaler sammen med andre mavetarmhormoner (ex. GLP-1).

Stigning i blodets insulinindhold bidrager også til mæthed i denne tidlige fase.


Senere mæthedsfase

Efterhånden som næringsstofferne bliver optaget fra tarmen til blodet, begynder den næste mæthedsfase, hvor effekter af næringsstoffernes omsætning inde i kroppen påvirker den mere langsigtede bevarelse af mæthedsfølelse i timerne ud på eftermiddagen.

Nogle næringsstoffer passerer leveren og påvirker leverens stofskifte på forskellige måder. Den sender igen sult- og mæthedssignaler videre til hjernen. Forbrænding af kulhydrat, aminosyrer og fedtsyrer i leveren og andre organer sender signaler til hjernen.

Jo mere iltkrævende (oxidativ) forbrænding af næringsstoffer efter et måltid, des større mæthedsfølelse.

Det betyder også, at jo større tendens kroppen har til at forbrænde fedt i stedet for at lagre det, des større mæthed kan der opnås af et måltid, da kun fedtforbrænding og ikke fedtlagring kan give mæthed på kort sigt.


Sulten melder sig igen

Ud på eftermiddagen begynder sulten at melde sig igen. Denne sene styring af mæthed og sult menes primært at afhænge af en lang række forskellige proteinstoffer (peptider), der påvirker sult og mæthed i hjernen. Disse stoffer har ud over ghrelin, navne somsatietin, cachectin, adipsin, bombesin, dopamin, enterostatin, galanin, leptin, neuropeptid Y, noradrenalin og serotonin.

Alle disse signaler afgør til sammen, hvornår man bliver så sulten, at man får lyst til at spise igen.



Vidste du...
.. at du skal spille golf i cirka fire timer, eller gøre rent i cirka seks timer for at forbrænde en pose chips.