Derfor er protein godt for dine nyrer

Skrevet af: Christian Bitz & Arne Astrup,"Verdens Bedste Kur", 2012

Der er en gammel myte der siger, at en proteinrig kost skader nyrerne, og den dukker gang på gang op. Sidst i forbindelse med lanceringen af populære bøger om stenalderkost, som har et meget højt indhold af især animalsk protein. Det er faktisk en myte, at kostens protein fremkalder nyreskader hos almindelige mennesker. Nyreskader forårsages derimod af overvægt, forhøjet blodtryk og type 2 diabetes. En kost med lidt mindre kulhydrat, og lidt mere protein fra skaldyr, fisk, vildt, magre mejeriprodukter, bønner og linser kan både give vægttab, normalisere blodtryk og forebygge nyreskader.


Vidste du...
.. at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spiser 75 g fuldkorn hver dag. Det er nemt at få, fx fra 1 skål fuldkornsflakes med mælk, 2 grovboller og 2 stykker knækbrød på en dag.