Fiskeolie

Skrevet af: Lektor Lotte Lauritzen, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, www.foodoflife.dk

Hvad er der særligt ved fiskeolie?

Fiskeolie indeholder langkædede n-3 fedtsyrer (omega 3), som er mere direkte tilgængelige i kroppen end alfa-linolensyren, da det er de langkædede n-3 fedtsyrer, der udøver de essentielle og helbredsgavnlige effekter i kroppen.

Der er bred enighed blandt eksperterne om, at det er påvist, at fiskeolie har en gavnlig effekt i forhold til hjertekarsygdomme - specielt i forbindelse med behandling. Men pga. effekterne på fedtindholdet i blodet, på blodtrykket og pulsen, så har de langkædede n-3 fedtsyrer sandsynligvis også en positiv effekt på risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme.

Nogle observationelle undersøgelser peger på lignende effekter af alfa-linolensyre, men den samme effekt er ikke blevet fundet i eksperimentelle undersøgelser.

De langkædede n-3 fedtsyrer fra fisk, er de mest effektive til f.eks. at sænke fedtindholdet. Dette skyldes, at der sker et vist tab af alfa-linolensyre i vores stofskifte. Derfor skal der formentlig en væsentlig større mængde til end af de langkædede n-3 fedtsyrer - muligvis helt op til 10 gange så meget.


Vidste du...
.. at nogle morgenmadsprodukter indeholder tre gule felter pr. portion!