Findes der sundt slik?

Skrevet af: Food of Life, (u.å.) www.foodoflife.dk

Udtrykket sundt slik dækker ikke over særlige typer slik, men snarere over alternativer til slik.

Det er små gulerødder, evt. gulerødder skrællet og skåret i stave, peberfrugter skåret i strimler, agurkestave, og lignende. Hvis du synes, det er lidt for kedeligt blot med grønt, kan du spise dem med en god dressing lavet på et magert surmælksprodukt.


Frugt og nødder som slik

Frugt i mundrette bidder er også en god ting, ligesom tørret frugt og popcorn også kan bruges. Med tørret frugt og popcorn skal du dog nok begrænse portionsstørrelsen lidt, hvis vægten viser for meget. Lidt peanuts, nødder og mandler kan også bruges.


Vidste du...
.. at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spiser 75 g fuldkorn hver dag. Det er nemt at få, fx fra 1 skål fuldkornsflakes med mælk, 2 grovboller og 2 stykker knækbrød på en dag.