Er chokolade sundt?

Skrevet af: Food of Life, (u.å.) www.foodoflife.dk

Det er helt korrekt, at chokolade er sundt. Eller rettere, at mørk chokolade er sundt. Det gælder ikke i samme grad lys flødechokolade, hvid chokolade og fyldt chokolade.

Mørk chokolade (med minimum 50 procent kakao) indeholder fedt fra det sunde kakaosmør, der fortrinsvis består af oliesyre (det samme som i olivenolie og rapsolie), samt stearinsyre. Derudover er der masser af sunde stoffer i mørk chokolade, blandt andet såkaldte polyfenoler der forebygger hjertekarsygdom og kræft.


Mørk chokolade mætter godt

Den mørke chokolade har også en meget kraftig mættende virkning, så hvis du holder dig til nogle små stykker mørk chokolade med højt kakaoindhold, er der ikke den store risiko for, at chokoladen ødelægger en slankekur. Måske snarere tværtimod.   

En god mørk chokolade indeholder 50 procent kakao eller derover.


Vidste du...
.. at du skal løbe i cirka en time for at forbrænde fire almindelige øl.